Remis i næstsidste test, da VB to gange kom tilbage

Trods nede to gange i lørdagens næstsidste test på Højslev Arena mod Skive lykkedes det VB at komme tilbage og få uafgjort. 

Med Dom Vinicius og Viljormur Davidsen siddende udenfor med småskader stillede VB med Bajza på mål, Memija, Lauridsen, Greve og Victor Wernersson i bagkæden med Ramadani foran, Sousa, Schoop, Elgaard og Agon Mucolli på midtbanen og Louati helt fremme. 

Vejlenserne var mest på bolden før pausen og kombinerede periodevis ganske fint. Slutproduktet manglede dog. Agon Mucolli gled efter 13 minutter fint igennem i venstresiden, skar ind og testede Skive-keeper Andreas Raahauge. Kim Elgaard var nærgående med et hovedstød efter et Sousa-hjørne, men lige over. Således lå det det ikke lige i kortene, at skibonitterne, som var sjældne gæster ved Bajzas mål, skulle komme foran. Men efter 23 minutter fløjtede dommer Chris Johansen for hands mod Ylber Ramadani i en situation, hvor VB’erne gerne ville have haft frispark forinden. Martin Thomsen eksekverede sikkert. 

VB var stadig på bolden efterfølgende, og Louati havde østjydernes største chance, da han halvflugtede efter et Sousa-hjørne. Andreas Raahauge reddede dog glimrende. Adolfo Sormani skiftede to mand i pausen. Thomas Hagelskjær overtog målet for Bajza, og D’Avila afløste Allan Sousa på højrekanten. VB var stadig spilbestemmende, men i takt med de mange udskiftninger hos begge hold i løbet af halvlegen gik der lidt mere indianerfodbold i det med knap så stram organisation. Kim Elgaard gled godt igennem i højresiden, men for uselvisk valgte han at aflevere i stedet for at afslutte, så chancen løb ud i sandet. På det efterfølgende hjørne fik Schoop skudt fladt, men Raahauge reddede flot. 

1-1 skulle det dog blive. Imed Louati pandede utageligt et Agon Mucolli-hjørne i nettet efter 66 minutter. Lidt senere var det Kim Elgaard, som testede Andreas Raahauge med et fint forsøg, men Skive-keeperen stod en rigtig solid kamp. Skibonitterne bed dog godt fra sig, og store Magnus Riisgaard Jensen kunne et kvarter før tid på ny skaffe sit hold en føring, da han helt fri foran-målet kunne heade en fin centring forbi Thomas Hagelskjær. 

Føringen holdt dog kun tre minutter. Den tidligere Skive-spiller Rasmus Lauritsen gjorde det slemme ved sin tidligere klub, da han med et fint hovedstød på D’Avila Ba Louas frispark på ny udlignede Skive-føringen. Frisparket udløste i øvrigt det andet gule kort til Skives Anders Hagelskjær, som måtte forlade banen. Han blev dog, som traditionen foreskriver i træningskampene, kort efter remplaceret. 

Udover de to udskiftninger i pausen skiftede Sormani i løbet af halvlegen Schoop, Memija, Louati, Agon Mucolli og Wernersson, ligesom Arbnor Mucolli både kom ind og ud. Således blev der også spilletid til Anders Egholm, Oliver Drost, Sebastian Bruhn, Thais Damgaard Nielsen og Lundrim Hetemi. Salomonisk sluttede kampen så ikke urimeligt uafgjort. I en kamp, hvor VB kunne give en udmærket førsteoptræden til Victor Wernersson, fungerede defensiven igen ganske udmærket. Offensivt er der dog plads til forbedringer, og mon ikke fokuspunktet vil være her de sidste 14 dage inden turneringsstarten. 

Sidste test bliver mod Fredericia på lørdag den 22. juli kl. 13.45 på Vejle Stadion.

Kampfakta:
Skive IK – Vejle Boldklub 2-2 (1-0)
24. 1-0 Martin Thomsen (straffespark)
67. 1-1 Imed Louati
76. 2-1 Magnus Riisgaard Jensen
79. 2-2 Rasmus Lauritsen

Kort:
41. Allan Sousa (gult kort)

Indskiftninger:
46. Pavol Bajza ud Thomas Hagelskjær ind
46. Allan Sousa ud D’Avila Ba Loua ind
56. Jacob Schoop ud Arbnor Mucolli ind
68. Kerim Memija ud Anders Egholm ind
74. Imed Louati ud Oliver Drost ind
77. Agon Mucolli ud Sebastian Bruhn ind
87. Victor Wernersson ud Thais Damgaard Nielsen ind
87. Arbnor Mucolli ud Lundrim Hetemi ind

Vejle Boldklubs startopstilling:
Pavol Bajza

Kerim Memija
Rasmus Lauritsen
Mads Greve
Victor Wernersson

Ylber Ramadani

Allan Sousa
Jacob Schoop (anfører)
Kim Elgaard
Agon Mucolli

Imed Louati

Bænken:
Thomas Hagelskjær (m)
Anders Egholm
Oliver Drost
D’Avila Ba Loua
Sebastian Bruhn
Arbnor Mucolli
Lundrim Hetemi
Thais Damgaard Nielsen

Tilskuere: Cirka 150
Dommer: Chris Johansen

Skive IK (4-4-1-1): Andreas Raahauge (76: Emil Kobberup) – Emil Søgaard (46: Mikkel Frandsen), Christoffer Østergaard, Martin Thomsen (62: Mads Grubak), Anders Hagelskjær (77: Emil Søgaard) – Thomas Santos, Ayinde Lawal (46: John Dyring), Mikkel Frankoch, Alexander Baun (46: Andreas Kock) – Frederik Brandhof – Jeppe Mogensen (46: Magnus Riisgaard Jensen)
Træner: Kim Kristensen.

Kort:
76. Anders Hagelskjær (gult kort)
77. Anders Hagelskjær (gult kort/rødt kort)

Tekst: Ole Kristensen.


Vtk.dk Blite.dk

NÆSTE HJEMMEKAMP

Søndag den 6. august kl. 14.30.

Division

Kampkalender

SENESTE KAMP

27-05-17 FC Fredericia-Vejle Boldklub 3-1

FC Fredericia-Vejle Boldklub

35. 1-0 Denis Fazlagic
38. 1-1 Imed Louati (straffespark)
78. 2-1 Mathias Hebo Rasmussen
86. 3-1 Oliver Feldballe
Tilskuere: 1.092
Dommer: Jesper Nielsen

Læs kampreferat

EKSKLUSIVPARTNER

CHAMPIONS CLUB

_blank

SPONSOR

Tilmelding Nyhedsbrev

E-mail: 
Navn: 
Kode: